Forandring og strategi

Realiser jeres strategi og skab gode, motiverende strategi- og forandringsprocesser

Det giver ikke meget mening at skyde penge og timer efter at udvikle en god strategi, hvis I ikke også bruger energi og ressourcer på at få strategien realiseret og forankret i organisationen. Det kræver samlet fokus på strategi og forandring.

 

God forandringsledelse handler om at skabe et ønskværdigt fremtidsbillede, sætte og vise retningen. Men det handler nok så meget om at skabe tryghed, mening, inspiration og motivation for at få et godt følgeskab og færre frustrationer og konflikter. Og så handler det også om at få mobiliseret den viden og de kompetencer der er i organisationen allerede i strategiprocessen. Som leder kan du derfor kun realisere strategien sammen med medarbejderne.

 

Vi hjælper dig med at få gennemtænkt og arbejdet med de aspekter, som du som strategisk leder, forandringsleder eller forandringsagent skal forholde dig til for at få succes med jeres strategi og forandring.

 

Afhængig af jeres ambitioner, udfordringer og muligheder hjælper vi jer med:

  • at planlægge og facilitere strategiprocesser, innovationsprocesser og forandringsprocesser tilpasset netop jeres organisation og situation.
  • at få involveret og mobiliseret organisationen og andre væsentlige interessenter og ressourcepersoner i processen.
  • at fremtidssikre organisationen ved at tænke bæredygtighed ind i strategien og kerneforretningen.
  • at få skabt mening i og følgeskab til strategien eller forandringen i organisationen hos ledere og medarbejdere.
  • at formulere og kommunikere et klart billede af, hvor I skal hen og hvorfor.
  • at jeres ledere, og forandringsagenter får et helhedsorienteret blik på strategiudvikling, strategirealisering og forandringsprocesser.
  • at få formuleret jeres hvorfor, mission, vision og/eller værdier.
  • få oversat mission, vision, værdier og strategier til konkret adfærd og handlinger i praksis
  • at få skabt motivation og få udfoldet jeres lederes og medarbejderes potentiale og sat deres viden i spil som et element i forandringsprocessen og strategirealiseringen.
  • at forstå og arbejde med de kognitive, psykologiske, kulturelle og sociale mekanismer, der er i spil. Disse kan nemlig sætte en stopper for samarbejdet, forandringen og strategirealiseringen, hvis de ikke håndteres på en konstruktiv måde.
  • at håndtere konflikter undervejs samt udvikle og understøtte en konstruktiv kultur og gode relationer, samarbejde og kommunikation.

 

Få den løsning, der passer dig og din organisation

Kontakt ejer, Annette Kjølby, på +45 29417093 eller via KONTAKTFORMULAREN under kontakt. Så finder vi den løsning, der passer til netop dine udfordringer, muligheder og ambitioner.

 

Vi inddrager andre specialister efter behov, for at sætte det bedste hold til opgaven, så vi finder den mest frugtbare løsning for netop jeres virksomhed eller organisation.

 

Din kontaktperson er ejer af Kjølby Consulting & Coaching, Annette Kjølby. Annette har en omfattende praktisk og teoretisk viden. Og udover at fungere som konsulent, facilitator og coach underviser hun på officielle, akkrediterede lederuddannelser mm i bæredygtighed, strategi, ledelse, kommunikation, coaching, konflikthåndtering mm. Hun driver og faciliterer desuden netværk for bæredygtig forretningsudvikling.